Smartlog v3 » Familien Gamél Arbergs blog » Status Erik
Opret egen blog | Næste blog »

Familien Gamél Arbergs blog

oprindeligt en blog om vores ophold i Florida 2008/2009, men nu også om vores liv efter Florida

Status Erik

20. Apr 2008 15:28, gamel

26. Marts 2009

Efter ATPL eksamen startede Erik på instrument-rating hos EAA i Naples og har i dag bestået den skriftlige prøve. I morgen venter en long cross country og engang i næste uge den endelige praktiske prøve.

Som det kan ses på mit indlæg fra i dag, har der været nogle papirmæssige udfordringer i at få eksamen gennemført.

http://arberg.smartlog.dk/skrankepaver-og-bureaukrater-post161705

Forløbet hos EAA har ellers været yderst tilfredsstillende. Det er en rigtig god skole, lækre fly, god ledelse og gode instruktørere. Til stor forskel fra den gamle skole. Erik er rigtig glad for at være derinde, det samme er vi andre, så vi er jævnligt inde og hilse på og bliver mødt med åbne arme hver gang. Man føler sig helt hjemme og har dårligt lyst til at forlade dem igen.

 

21. Februar 2009

Så kom resultaterne og det så generelt flot ud, bortset fra Flightplanning, som skal tages om ( sammen med Gen Nav fra modul 1). 

7. Februar 2009

 Så er ATPL modul 2 eksamener forhåbentlig veloverstået. Svært at sige naturligvis, de officielle resultater kommer tidligst om 2-3-4 uger, og denne gang havde jeg jo ikke nogen klassekammerater at "spille bold" med omkring løsningen af opgaverne til eksamen, - så som sagt, svært at sige, men fornemmelsen om at det gik ok er der dog..

Forløbet op til eksamen var igen kritisabelt, godt 14 dage inden udfyldte jeg formularen og fik den indsendt til CAA via CATS, den skole jeg har signet op hos vedr. afslutning af ATPL, - ingen problemer.. I ugen op til eksamen var jeg lidt foruroliget over, at jeg ikke havde modtaget nogen bekræftelse på eksamen, sendte CAA en mail - som de selvfølgelig ikke besvarede, hvorfor jeg dagen efter ringede til dem. Joeee - de havde modtaget min mail dagen før, - men der var åbenbart problemer for jeg var jo ikke signet up af en skole fra Florida, - nej det var jeg jo bestemt godt klar over! Men det var altså kun skole fra Florida der kunne signe up for eksamener der skulle foretages i Florida! Okay?!?! Men hvorfor har I så ikke informeret mig om det og at der åbenbart var et problem i det, her 3 dage før eksamen?? Det kunne de ikke helt svare på - kom med en eller anden forklaring om at de havde kontaktet skolen og bl.a. bl.a. Men - hvordan får vi det så løst??? Så skulle jeg kontakte en hellikopterskole i Florida pr. telefon. Det gjorde jeg selvfølgelig straks og han bekræftede CAAs historie om, at det kun var skoler i Florida der kunne benytte eksamenscenteret i Lakeland. Dokumentation for gennemført uddannelse hos NAC, betalt ATPL kursus m.v. blev fremsendt pr. mail og endelig efter ca. 24 timers total usikkerhed om jeg overhovedet kom til eksamen i denne omgang, fik jeg omsider grønt lys og kunne derefter forsætte min forberedelse.. Vingeskudt - men som sagt, jeg håber og forventer at det alligevel er lykkedes at hive de fleste fag hjem.

30. Januar 2009

Der er sket meget siden sidst, de fleste af jer har hørt historien som er meget lang, men kort fortalt har Erik skiftet skole ifm han blev nægtet adgang til de sidste eksamner i december. Han kæmper derfor stadig med teorien og skal til eksamen i næste uge, vi krydser fingrer. I morgen starter han på IR ( instrument) på den nye skole. 

Sidste år var et hårdt år på mange måder, ikke meget familietid, men de næste 4 måneder bliver heldigvis meget anderledes. Den nye skole er meget fleksibel og tilrettelægger undervisningen så der også bliver tid til andet. Vi vil benytte de næste måneder på at se og opleve en masse som familie. Da IR ikke tager lang tid at gennemføre skulle der være rig lejlighed for en god lang ferie. Erik har en drøm om at køre til Gran Canyon, jeg er lidt mere magelig og har været ved at tjekke fly-priser. Jeg har en drøm om en tur til Bahamas og Key West. Nu må vi se, hvad det ender med. Uanset hvad vi får oplevet og set er der ingen tvivl om at det nok skal blive godt. Det bliver dejligt at få tid sammen uden at have eksamner og pres fra skolen hængende over hovedet.

Nu skal vi lige have overstået næste uges eksamner, så er der mere ro på. Om 16 dage ankommer Eriks forældre og er her til at fejre hans 40 års fødselsdag den 22. februar. Beklager, stor fest bliver det ikke til i år, men skulle andre få lyst til at krydse Atlanten for at fejre ham, er I velkommen :-)

 

 

17/9-2008

Til vores store overraskelse kom resultaterne fra prøverne i Lakeland allerede onsdag morgen! Vi var fyldt med spænding mens Poul delte  papirerne ud, de fleste fik positive kommentarer med på vejen (og det er ellers ikke det, han er kendt for at dele flest ud af)..

For mit vedkommende gik det faktisk som forventet, jeg havde dumpet Gen nav, men da vi blev bedt om at lægge blyanten havde jeg også forsat 9 ubesvarede spørgsmål ud af 54! Jeg fik selvfølgelig sat 9 "streger" i ubemærkethed men desværre blev de drysset ud over arket istedet for at bruge en strategi, med andre ord; hvis jeg havde sat dem alle i éen kollonne ville jeg have haft større sandsynlighed for i det mindste at ha' haft éen eller to rigtige. Nuvel, - jeg har lært, at næste gang jeg skal tage Gen Nav vil jeg læse opgaven igennem og besvare alle spørgsmål uden tidskrævende beregninger først, derefter gå tilbage og løse beregningsopgaverne. I løbet af de prøver vi har haft på skolen har jeg endnu ikke haft tidsproblemer, så derfor forventede jeg at jeg kunne forsætte min "fra ende til anden" strategi. Det skal lige siges at vi efterfølgende har fået oplyst at gennemsnittet for netop denne prøve i hele CAA regi har ligget på 79.8% altså ikke engang 80% rigtige. Der var også kun en enkelt der afleverede før tid og rigtig mange manglede at løse nogle af opgaverne - det trøster mig lidt.. men der er ingen tvivl om, at hastigheden på at løse opgaverne næste gang skal sættes i vejret, så jeg når at give alle problemerne et fair forsøg.

De to bedste fag blev løst med hhv. 100% og 96% men desværre lå de fleste i 80'erne. Det viser desværre, at jeg burde ha gjort lidt mere ved det mens vi havde læseferie og under forløbet - svært når man også gerne vil være lidt sammen med familien..

14. september

Erik har nu overstået 1. uge på ATPL modul 2. Han venter stadig på svar fra eksamen fra modul 1, vi krydser fingrer.

29. Juli

Der læses stadig, og laves test-spørgsmål igen og igen. I denne uge er der pre-finals, prøver der skal vise, hvor indsatsen skal lægges inden finals i næste uge. Hvis man ikke består finals kan disse prøver tages om, men beståes disse ikke, bliver man ikke indstillet til eksamen, som er den første uge i september.

4. Juni

Erik har bestået PPL og har fået sit privat pilot certifikat.

22. maj

Bestod stage check 3 i dag, nu må tiden vise, hvornår han kan komme til endelig prøve og få sit PPL.

19. maj

Erik er nu uofficielt startet på ATPL teori, men har endnu ikke været til PPL eksamen. Han har bestået teoriprøven, men mangler nu 3. stage check og den endelige prøve på torsdag. Spændende !

2. maj

Har nu bestået stage check 1. Ingen af Eriks klassekammerater er nået længere og med kun 10 dage til de skal være færdige og starte ATPL teori har skolen udsat næste kursus med en uge- men derfor har de stadig travlt. Erik flyver 2-3 gange om dagen og er godt træt om aftenen.

 

12. april

Erik slider sig igennem teori og praksis på PPL, om knap en måned skal han starte på ATPL som efter sigende skulle være MEGET omfattende og svært, så han har nok at se til.

Et af de store problemer er at holde sig vågen når han læser lektier, det er sååå kedeligt

Erik får lige en lur med Josefine mens teoribogen ligger på sengebordet

Kontaktoplysninger

Camilla og Erik Gamél Arberg
Camilla og Erik Gamél Arberg
Tebstrup, Skanderborg Telefon nr. : +45 46 99 30 50

Tags

Relaterede