Smartlog v3 » Familien Gamél Arbergs blog » Gulsot
Opret egen blog | Næste blog »

Familien Gamél Arbergs blog

oprindeligt en blog om vores ophold i Florida 2008/2009, men nu også om vores liv efter Florida

Gulsot

28. Jul 2010 17:06, gamel

Det var ikke længe, vi nåede at være hjemme med vores dejlige lille pige. I løbet af søndag blev hun mere og mere sløv, ville ikke spise, men kun sove hele tiden. Mandag var ikke bedre og jeg kunne se, hun begyndte at blive mere og mere gul. Alle ungerne har haft gulsot i mindre grad, men har kunnet kurere det med masser af mælk. De skal vækkes og have mad hver 3.-4. time, men vi kunne ikke vække Isabella. Hun ville ikke vågne og ville ikke spise.

Mandag aften blev Isabella og jeg indlagt på Skejby sygehus og er her endnu. Hendes blodprøver viste, hun havde behov for lysbehandling, mad var ikke længere nok til at skylle stofferne ud af hendes system. Ud over lys, skal hun også vækkes og have mad hver 3.-4. time og vil hun ikke spise nok hos mig, står den på tvangsfodring med en sutteflaske langt ned i halsen. Mens hun er lænket til sin lys-maskine, er jeg så lænket til en malkemaskine, så vi hygger os rigtigt. Dagene snegler sig afsted, dagens højdepunkt er dagens ret til hhv frokost/aften samt hvad kage vi skal have til kaffen om eftermiddagen og aftenen. Tør slet ikke stige på vægten endnu, for det er godt nok ikke ligefrem slankemad vi får heroppe. Erik nyder, han slap for madtjansen derhjemme. Jeg havde jo forberedt ham på, det var ham, som skulle lave mad når jeg nu kom hjem efter kejsersnittet. Dag 1 : pizza nede fra den lokale, dag 2 : pizzarester, dag 3 : kogt skinke og flødekartofler ( han skællede kartoflerne, jeg lavede resten).... og har så været på Skejby siden.

I aften får vi taget nye blodprøver og hvis de er okay får vi lov til at tage hjem, så vi krydser fingre ! Trænger til at komme hjem og få en normal hverdag, ikke mindst for Josefines skyld. Hun kan slet ikke forstå hvorfor mor og lillesøster ikke kommer hjem. Vi forsøger at inddrage hende i, hvad der sker og hvorfor, men hvor meget hun egenligt forstår, ved jeg ikke. Hun var heroppe med Erik hele dagen i går, men det var for meget for hende. I dag er hun hos Bedste og blive forkælet og skal sove der til i morgen. Selvom vi forhåbenligt bliver udskrevet senere i dag er vi nok først hjemme ved 22-23 tiden tidligst. I morgen har Jonas fødselsdag, håber at være hjemme til at fejre ham.

Josefine starter i børnehave på mandag og vi skal også lige nå at besøge børnehaven inden start. Har aftalt på fredag, så det satser vi på at være hjemme til, ellers må Erik klare det.

Fra familieforøgelse

Fra familieforøgelse

Kontaktoplysninger

Camilla og Erik Gamél Arberg
Camilla og Erik Gamél Arberg
Tebstrup, Skanderborg Telefon nr. : +45 46 99 30 50

Tags

Relaterede