Smartlog v3 » Familien Gamél Arbergs blog » Det er blevet vinter i Florida
Opret egen blog | Næste blog »

Familien Gamél Arbergs blog

oprindeligt en blog om vores ophold i Florida 2008/2009, men nu også om vores liv efter Florida

Det er blevet vinter i Florida

14. Jan 2011 02:14, gamel

måtte vi i dag sande da vi iført shorts og t-shirts ( solen skinnede jo da vi kørte hjemmefra) sad i bilen og småfrøs. Vi kiggede på termometeret i bilen som viste 9 grader, brrr ! Heldigvis havde vi bluser med, men varmt var det ikke. Dagen stod på shopping i Miromar Outlet Mall. Normalt plejer vi at fryse, når vi går ind i butikkerne som har aircondition kørende på fuld knald, men i dag var det lige omvendt. Udenfor var der hundekoldt mens der i butikkerne var fyret op. Det har så den effekt at man bruger længere tid i butikkerne, så visakortet blev ivrigt benyttet i dag. Det er vist godt, vi snart skal hjem.

Isabella er heldigvis blevet bedre til at at shoppe. Sidst vi var i Miromar skreg hun som en stukken gris, nægtede at sidde/ligge i klapvognen og gjorde det (næsten) umuligt at handle. I dag lå hun glad og tilfreds mens både mor og far fik afløb for for shoppe-trangen.

Fra Altmuligkasse

 

Josefine var farmands pige. Hvor Erik brokkede sig over at jeg har købt endnu et par støvler ( han mente jo jeg havde rigeligt af den slags), måtte Josefine gerne få de lyserøde Ecco sandaler hun pegede på selvom hun har 2 par sandaler i den størrelse derhjemme.

Fra Altmuligkasse

Efter 6 timers intensiv powershopping gik turen hjemad og da vi kom hjem, så Josefine til sin store glæde at posten havde været her med hendes pakke. Hun har nemlig lært at net-shoppe :-)  Forleden dag havde vi købt en tegne-plade hun længe har ønsket sig ( for sådan en har naboen og den vil hun også gerne have ), men den var i stykker og måtte retur. Efter en søgning på nettet fandt jeg ud af, den var udsolgt alle steder her i byen, men jeg kunne købe den online med fri fragt, så Josefine måtte vente et par dage. Siden jeg bestilte den har hun dagligt spurgt hvornår posten kommer med hendes tegnedims og i dag skete det og glæden var ikke til at over se.

Fra Altmuligkasse

Kontaktoplysninger

Camilla og Erik Gamél Arberg
Camilla og Erik Gamél Arberg
Tebstrup, Skanderborg Telefon nr. : +45 46 99 30 50

Tags

Relaterede